KAPTAJN SKUMSKÆG
og katteøens forbandelse
Illustrationer til børnebogen "KAPTAJN SKUMSKÆG og katteøens forbandelse", som er anden bog i serien om den lille sørøverkaptajn med den ekstremt store piratære, skabt og udviklet af Toke Lotz, Thomas Porsager og jeg selv. Udgives af Carlsen. Højtløsningsbog til børn fra 4-5 års-alderen.
I serien følger vi sørøverkaptajnen, Kaptajn Skumskæg, som drømmer meget stort om guld og pirat-ære, selvom hun kun er 8 år gammel. Hun sejler de 13 verdenshave tyndt på sit gæve skib, Skumskuden, sammen med sin lidt uduelige men meget flinke besætning. I hver bog udsættes Skumskæg og hendes farverige galleri af matroser, styrmænd, skibsmusikanter og -kokke for hæsblæsende udfordringer og eventyr i et skørt og skævt univers af farverige sydhavsøer, dunkle skattegrotter, vilde forbandelser og hård konkurrence fra de andre sørøverkaptajner i nabo-farvandet.
I anden bog vil Kaptajn Skumskæg stadig gerne være den farligste sørøver på de 13 verdenshave. Og denne gang dukker der en ganske særlig ø op i hendes kikkert. En ø med en ganske særlig skat. Men skumskuden er ikke det eneste skib, der ligger til land ved øen ... Ærkerivalen Kaptajn Trælår har samme mål, og så går den vilde skattejagt i gang, Men som det altid er på de 13 verdenshave, er alting altid anderledes, end man tror, og det viser sig at skatten er forbandet og bevogtet af nogle bløde væsner med lange haler. MIAV!
Citat fra bibliotekernes lektørudtalelse:
"En hæsblædende pirateventyr, både i tekst og tegninger, hvor der er fuld knald på fra side et. Både billedsiden og sproget er nærmest filmisk med vild mirnik, sjove detajler og mange fjollede replikker."
Se mere om KAPTAJN SKUMSKÆG her.