top of page

Mig & Mille
Helt i kage

Illustrationer, doodles, håndskrevne kommentarer og opsætning af bogen

"Mig & Mille. Helt i kage" skrevet af

Anne Sofie Hammer og udgivet af Gutkind.

 

"Mig & Mille. Helt i kage" er første bog i en ny serie til børn mellem 8-12 år. Den handler om at møde den helt særlige ven, som man kan grine og fjolle med i timevis. Historien er er skrevet af Anne Sofie Hammer, som blandt andet står bag de populære bogserier "Villads fra Valby" og "Bøgerne om Magda".

Bogen er gennemillustreret fra top til tå med både situationstegninger af handlingen og små kruseduller og håndskrevne kommentarer fra hovedpersonen selv, der ligger som et humoristisk kommentatorspor til handlingen hele vejen igennem. Dette skal skabe en følelse af fortrolighed - som om man bliver inviteret med ind i Milles dagbog eller godt gennemtegnede kladdehæfte.

Jeg har udviklet tegnestilen, karakterernes udseende og bogens generelle look and feel på baggrund af ønsker og referencer fra Anne Sofie Hammer og Gutkind. Illustrationerne er sort/hvide og i en enkelt streg, som understøtter følelsen af den illustrerede dagbog - tilsat en ordentlig portion humor og ironi. Jeg har i processen haft helt frie rammer til at opsætte tekst og finde på alle tegninger og kommentarer, så de spiller sammen med den skrevne handling på bedst mulig vis. 

Du kan læse mere om bogen på Gutkinds hjemmeside her

bottom of page